Om NoGravity

Passion for Bevægelse

NoGravity er en virksomhed som er blevet grundlagt på overbevisningen at bevægelse er helt inde ved kernen af den menneskelige natur. Esben Seir, grundlæggeren, er passioneret klatrer og mover, klatreinstruktør, outdoor guide, yoga instruktør, personlig træner og mental coach, men hvad der definerer ham er hans passion for bevægelse, klatring og mennesker. Esben ønsker at inspirere, ’så et frø’, skabe bevidsthed, nærvær og daglig bevægelse. Dette er kernen i hvad Esben arbejder med. Esben har arbejdet og arbejder med mange forskellige organisationer, blandt andet Det Danske Frømandskorpset, Paul Petersens Idrætsinstitut, Dansk Klatreforbund, Politiet, Greenpeace, Beta Boulders, Adidas, Carlsberg, Zahle Seminarskole, Hareskov Skole, Move Copenhagen, Frederiksberg Kommune, Københavns kommune, UNIQA Arkitekter, Red Barnet, Blocs & walls – Københavns Klatrecenter og mange flere. Esben var med til at starte Blocs & Walls – Københavns Klatrecenter, som Sports- og Event manager. Esben arbejder også med coaching og har coachet alt fra kriminelle unge til elitesportsudøvere og direktører. Esben har desuden i 7 år fungeret som landstræner for det Danske Ungdomslandshold i klatring.

Hvis man deltager i coaching, workshops og andre kurser med Esben og NoGravity vil man være en del af en personlig, passioneret og motiverende oplevelse. Man vil blive inspireret til at reflektere over mange forskellige aspekter af livet, idet Esben søger at fremme ideen om at være bevidst og nærværende, og han mener at det er gennem refleksion og ærlighed, over for os selv og andre, at vi kan øge vores bevidsthed og potentiale.

Når man har været en del af de oplevelser som NoGravity og Esben Seir står for, så vil man gå derfra med flere ting at tænke videre over, ikke kun relateret til bevægelse, men også livet helt generelt. Man vil have fået en større forståelse for sin krop, sit sind og vi håber at vi har inspireret dig til at stræbe efter at være dit bedste jeg. For hos NoGravity vil vi inspirere og begejstre dit sind og din krop, og på den måde hjælpe dig med at udvikle dig som mover og menneske.

“ALT ER NU. Ikke i morgen – ikke i går. NU. Lige nu. Livet er NU.” – Esben Seir

Team NoGravity

Team NoGravity er en gruppe unge, engagerede elitesportsudøvere i klatreverdenen. Dette Team er unikt, i og med at det er det første af sin slags i Danmark og det har skabt og skaber Danske og Nordiske mestre i både Bouldering og Lead Climbing.

Trænerteamet består af Chief Coach Esben Seir, fysioterapeut Dennis Sjøgren fra Kinetika og Teamet er støttet af vores samarbejdspartnere Adidas, Friluftsland, Sportmaster og Beta Boulders.

På trods af at klatring er en individuelistisk sport, så er ‘espirit de corps’ helt inde ved kernen af Team NoGravity. Hver klatrer i Teamet udmærker sig ikke kun som en klatrer i de tekniske og fysiske aspekter af klatring, men også i deres mentale attitude. Filosofien bag klatring, både på klippe og indendørs, er en af de aspekter som vi udforsker for at få en bedre forståelse af vores sanser, såvel som en bedre følelse med vores instinkter og vores mentalitet, både i og udenfor klatringen.

Team NoGravity er en tæt familie. Selvom klatringen er rammen, så er det at trives og blomstre op som et ungt, selvsikkert, åbent menneske en del af vejen vi går. At være en del af Teamet er en rejse med personlig udvikling i mange retninger og tilgangen er at skabe bevidsthed i alle aspekter af vores liv og finde vores egen vej som mennesker.

For os handler det om processen, ikke målet. Processen skal være den bedst mulige for dig og de mennesker der er omkring dig. Vi mener at det er vigtigt at dele sine oplevelser, erfaring og viden, for ingen bliver bedre af at ikke at hjælpe de mennesker man har omkring sig. Hårdt arbejde, glæde, bevidsthed og samarbejde er alle dele af vejen. For at udvikle sig personligt og i sin klatring er det vigtigt at have de fire aspekter med sig på sin vej. I sidste ende går vejen hos Team NoGravity ud på at blive den bedste klatrer og det bedste menneske du kan drømme om at være.

Teamets ‘hjemmebane’ er Beta Boulders, men vi mødes flere forskellige steder for at få nye udfordringer og udvikle os. Men også for at støtte det danske klatremiljø og de forskellige miljøer.

“Dreams are extremely important. You can’t do it unless you can imagine it.” – George Lucas